|
ALIDA'S
PROFIL:
I denne verden vi kalder for jorden, findes der kun
ganske få ting, som der kun findes et eksemplar af. Der var kun en Elvis, en
Michal Jackson & en J. F. Kennedy. Der er kun en Peters Kirke i Rom, et
verdens højeste bjerg - Mount Everest og et Taj Mahal i Indien. Af alle de
helt specifikke unikke ting, der er tilkommet denne verden, findes der kun
et eksemplar af. Hverken mere eller mindre. EN.
Sådan er det naturligvis også inden for schæferhundens verden. Der er kun en
Zamp v. Thermodos - Verdens til nu smukkeste schæferhund og uden
sammenligning bedste nedarver nogensinde. Og der findes kun en Alida v.
Campaluna; en nedarver af Guds nåde. En avlstæve som kan det som en avlstæve
er sat i verden til at kunne - nemlig at avle og forbedre racen. Dette kan
Alida om nogen, og bedre en nogen anden. Alida har avlet ganske enkelt
fremragende, og vil virkelig indskrive sig i den tykke bog, hvor kun ganske
få har fået lov at sætte deres signatur. En sådan Guds gave bør og skal
naturligvis forvaltes allerbedst. Og det er det blevet. Alida er blevet
tilført det bedste blod fra Dux della Valcuvia - linjen og dette har i
sandhed givet en stjerneregn af ægte stjerneskud - kvalitetsdyr af absolut
højeste kvalitet. Alida har været parret med følgende hanner over Dux :
** Ober v. Bad-Boll ( Kennel Lyager's Y - Kuld )
** Kwantum v. Klostermoor ( Kennel Lyager's B - Kuld )
** Zamp v. Thermodos ( Kennel Lyager's F - Kuld )
Afkom som for os sande schæferhunde-elskere, er en ren berigelse. Alida har
det.
Ingenting kommer af ingenting. Dette er et faktum! Alida's specifikke
avlsformåen kommer naturligvis heller ikke fra ingenting - tværimod. Alida's
stamtavle er som skræddersyet til at kunne avle. Det er et sammensat broderi
af Top-Nedarvere. Jeg vil her kort nævne nogle.
** Alida's direkte fader-linje går tilbage over VA1 i 1993 i Dortmund,
super-nedarveren Jeck v. Noricum. En af den tidligere SV-Præsident Hermann
Martins absolutte ynglinge. Jeck blev far til en af mine favoritter;
unghundevinderen BSZS 1992 i Düsseldorf SG1 Ero v. Batu. Ero var en ædel,
mørk og maskulin han. En af hans bedre sønner var Zello v. d.
Steinhägerquelle. En han stående i absolutte fortrinlige og forbilledlige
højde/længde forhold. Gældende for alle 3 hanner, var at de var garanter for
god avl.
** Alida's moderlinje er utrolig stærk. Den indeholder den ene Top-avlende
linje efter den anden. Jeg vil her kort nævne et par af dem. En af dem er
Natz v. Steigerhof - Baru v. Haus Yü. Denne linje har givet smukke, ædle og
aldeles korrekt opbyggede hunde; men dog specielt tæver. Bag mange af de
fortrinligt avlende tæver, ligger der Baru v. Haus Yü blod. Så er der linjen
Flick v. Arlett - Shanto's Xano. Også denne fortrinlige linje, har udmærket
sig ved at ligge bag de tæve-linjer som avler godt. Flick var en smuk, ædel
og udtryksfuld mørk pigmenteret han, med det herligste væsen man kan ønske
sig. Og hans pragtfulde, fadertypiske søn Xano, som virkelig har slået
igennem som en stabil og værdifuld viderefører af det gode blod.
Sluttelig skal nævnes Alida's direkte moderlinje. Den er gennemavlet, step
by step, af den seriøse og respekterede Zwinger v. d. Zenteiche.
Betragter man denne herlige tæve, med denne fortrinlige stamtavle. Ja så ser
man et fuldendt mesterværk. Et mesterværk af dem, som der kun er EN af.
ALIDA - ENEREN.... |